Korinth Entreprenørfirma A/S har udført dræningsarbejde og repareret dræn siden 1978.
Korrekt dræning kræver korrekt projektering og afsætning med GPS i marken, det rette materialevalg til den rette jordtype samt en omhyggelig udførsel i marken. Vi bruger 3D maskinstyring på gravemaskine til udførsel og registrering, så vi kan aflevere opgaven med drænskort som udført, med koordinater.
Specialbyggede dræn-kasser
Vi anvender i mange situationer vores specielle dræn-kasse, som tilfører filtergrus, og hvis der er behov for det, kan den udlægge fiberdug under drænet - alt i samme arbejdsgang. Der er på denne måde ikke behov for en håndmand i renden, hvorfor det er en ideel løsning til store dybder. Det er mere effektivt, mere præcist og drænledningen udføres uden lunker, som kendes fra traditionel, manuel dræning.